Omkring 1900 tallet var det vi i dag kalder for “Bredebro”, opdelt i to. Øst for jernbanen lå Bredebro, og vest for jernbanen lå Brede. De to byer, der i dag er sammensmeltet, dannede den gang landskabeligt set et par store modsætninger.

Brede lå som sagt vest for banen. Det var modsat forretningslivet i Bredebro, præget af landbrug og bøndergårde. Idylisk med mange træer langs landsbygaden. Omkring 1840’erne var Brede udgangspunkt for kniplingshandlere, med bl.a. brødrene Wulff, heraf vejnavnet Wulffsvej. Her finder vi også forsamlingshuset, et samlested for byens borgere – også den dag i dag.

Bredebro var den opadstræbende stationsby med virksomme forretningsfolk. Husene var skudt hastigt op langs med de gamle veje. Yderst seværdig er den gamle kirke med det slanke tårn, som sås tydeligt i det flade landskab. Lidt nord for kirken var broen over Brede Å, som har givet denne del af byen sit navn.

Bredebro var oprindeligt kun en lille bebyggelse syd for overgangen over Brede Å ved det gamle vadested, som på et tidspunkt blev afløst af en træbro. Husene lå langs med Danmarksgade, Kirkevej (æ præstsvej), Skomagergade og senere Brogade.

I 1861 blev “hovedvejen” langs byen indviet og satte Bredebro i nærmere forbindelse med omverdenen. Samtidig blev den gamle træbro erstattet med den jernbro vi kender i dag.

I 1870 udbrød der brand hos brødrene Hansen i Skomagergade, som havde et røgeri, og på grund af kraftig vestenvind bredte ilden sig i løbet af kort tid til de øvringe huse, så hele Kirkegade – på nær købmand Brodersens hus og præstegården, brændte til grunden.

På hjørnet af Kirkegade og Danmarksgade lå den oprindelige kro, som ikke blev genopført samme sted efter branden, men flyttet ud til hovedvejen, hvor “Den Gamle Kro” stadig står.

I daglig tale hed forretningsbyen “Bred’kro” efter den gamle landevejskro. Men over tid er navnet ændret til Bredebro, som vi kender det i dag.

I 1870’erne var man også i fuld gang med at bygge en jernbane fra Hamborg mod nord langs vestkysten. Planen var oprindeligt at jernbanestrækningen skulle gå fra Tønder mod Løgumkloster, Rødding, Gram – altså udenom Bredebro – for at få flyttet strækningen længere ind i landet. Men én af datidens helt store “mænd” i byen, Jens Peter Petersen, lagde sig voldsomt i selen for at forpurre disse planer. Han formåede at få en delegation fra jernbaneselskabet til Bredebro for at se på forholdene. Mens Petersen beværtede de tyske ingeniører på bedste vis på Den Gamle Kro, havde han samtidig sørget for, at leje en langt række hestevogne, som kørte forbi kroen med tømmer, for kort tid efter at vende tilbage efter nye læs. Det skulle have overbevist jernbanefolkene om, at den rette linjeføring gik over Bredebro. “Her var jo tilsyneladende fragt nok!”. Derfor er Bredebro i dag en stationsby med direkte linje mod Tønder i syd og Esbjerg mod nord.